Freaks, zombier og lyssværd

Efter et par dage med julelukket og indlæggelse til familiesammenkomster mente min nittenårige søster og jeg, at det var på tide at komme lidt ud blandt pøblen, så vi beslutter os for at tage en tur ind til Hjørring for at kaste lange blikke efter de julegaveønsker, der aldrig havnede under træet på den fireogtyvende.
Okay, så vi står i A-Z’s legetøjsafdeling. Genstanden, der har indfanget vores opmærksomhed, er et langt lyssværd, der hviler i et åbent papdisplay med fantasifulde Star Wars-afbildninger på en hylde i blikfangshøjde. Min søster har altid ønsket sig et lyssværd. I hvert fald lige siden hun begyndte at læse Sci-Fi tegneserier, post-apokalyptiske bøger og anse splejsede drenge som Christopher Mintz-Plasse (Superbad) som værende et hårdt turn on. Og det er efterhånden ved at være noget tid siden.

”Et lyssværd er verdens mest awesome våben!” udbryder hun, og jeg synes næsten, at jeg hører ærefrygt i hendes stemme. Hun stryger hånden hen over klingen (eller hvad end man nu kalder det på et lyssværd) og fortsætter: ”…Men vidste du, at lyssværdet faktisk ikke er opfundet i den virkelige verden endnu? Altså sådan et rigtigt lyssværd.”
Nej, det vidste jeg ikke. ”Men hvad kan denne plasticudgave?” spørger jeg en anelse ligegyldigt og trykker på en lille rund knap på skaftet, hvorefter genstanden begynder at lyse rødt og sige underlige lyde.
”Awesome,” mumler jeg med en snert af anerkendelse i stemmen.
”Lad mig prøve,” siger min søster og lægger hånden rundt om skaftet og trykker på knappen. Hun står et øjeblik med et tankefyldt udtryk over ansigtet, imens jeg afventer hendes bedømmelse. Så skuler hun til mig ud af øjenkrogen, imens en fornyet spænding rører sig i hendes øjne, og siger: ”Den vibrerer…”

...

Hvis man er lidt af en freak, kan man altid håbe, at der i den nærmeste familie forefindes én, der er endnu mere freaky end én selv - En som kan overstråle ens egne bizarre tilbøjeligheder af ekstremistiske ubanaliteter. Dette er den heldige omstændighed i mit liv, og faktoren jeg her har i tankerne, er selvfølgelig min nittenårige lillesøster. Jeg mener... de fleste har altid vidst, at hun var en lille smule menneskesky (også kendt som socialt retarderet). Men vidste de mon, at hun var direkte… Mærkelig? Dette blev på det kraftigste slået fast den fireogtyvende december. Frem af gavepapiret, der så uskyldigt var foldet om hendes julegaver, tilsynekom den ene zombiebog efter den anden. ”Zombie survival guide,” ”How to speak Zombie” og “The Mystery of the Living Dead” for nu bare at fremhæve et par af de titler, man kunne finde uden på bøgernes omslag. Og mens min søsters ansigt lyste af begejstring, sad de endnu uvidende medlemmer af familien og sendte hinanden foruroligende blikke ud af øjenkrogen. Zombier! Er det dét, de unge vil ha’?

Jesse Eisenberg i Zombieland

Personligt havde jeg aldrig troet, at jeg skulle tvinges til at forholde mig til begreber som levende forrådnelse, men min søster ynder dagligt at overraske mig med små hurtige testspøgsmål, som hun slynger i hovedet på mig uden nogen særlig situationsovervejelse, og det er som om, at hun forventer, at jeg skal kunne huske alt, hvad hun nogensinde har fortalt mig om zombier:”Simone, sig mig hvilke steder man skal undgå at opholde sig under et zombieangreb?” … eller: ”Hvordan smitter en zombievirus?” Det er forholdsvis sjældent, at jeg formår svare rigtigt på disse spørgsmål, men hun er en ihærdig læremester, der ikke giver op uden kamp. Og det er her, et eller andet sted mellem fornuft og galskab, at jeg må stoppe op og fundere. For pludselig slår det mig; hvad nu hvis hun har ret? Hvad nu hvis vi alle sammen går rundt i en usynlig farezone, en fare for at ende som tankedøde zombier, som kun forstærkes af vores egen ubevidsthed? Vil vi være i stand til at reagere i tide hvis uheldet er ude, vil vi formå at redde os selv? Det er et spørgsmål om mod, om handlekraft. Men først og fremmest er det et spørgsmål om viljestyrke. Jeg vil derfor opfordre alle til at stille sig selv det altafgørende essentielle spørgsmål: Vil du overgive dig til tilværelsen som levende død, eller vil du kæmpe imod og overleve?

.