Jeg kan godt lide rod. Det kan jeg. Og det er ikke bare noget jeg siger, fordi jeg nu tilfældigvis er et rodehoved. For det er jeg. Men nej, jeg kan rent faktisk godt lide rod. Rod varsler om et liv, der bliver levet. Til sammenligning varsler oprydningsvanvid som regel om et liv, der ikke magtes. Klinisk ryddede bordoverflader kan være en kompensering for et rodet indre, og evnen til at håndtere anarkiske omgivelser er noget, der kommer af orden i sindet (og så stopper denne præken vist egentlig med at appellere til mig). Anyways, hele mit liv har jeg været omgivet af rod (ikke som i en bredere forstand eller i overført betydning, men lidt mere konkret a la; det lader til, at mit klædeskab har brækket sig ud over mit gulv). Og jeg har været okay med det. Men forleden bad min mor mig bogstaveligt talt om at endevende mit gamle værelse og smide alt det ”ragelse” ud, som i virkeligheden ikke er andet end, ja… ragelse, for hun mente jo nok, at det var på tide, at der kom lidt orden over mit liv, jeg mener… Værelse.
- Det er kun rimeligt, at vi beder dig om at rydde op i dine ting, sagde hun, som for at bekræfte sig selv i sin overbevisning. Far og jeg har jo planer om at lave værelset om til et hobby-rum, nu hvor du rejser til England igen. – Og så kan jeg jo nok regne ud, at der ikke bliver mere af at flytte hjem til mor og far for eftertiden!
- Det er kun rimeligt, at vi beder dig om at rydde op i dine ting, sagde hun, som for at bekræfte sig selv i sin overbevisning. Far og jeg har jo planer om at lave værelset om til et hobby-rum, nu hvor du rejser til England igen. – Og så kan jeg jo nok regne ud, at der ikke bliver mere af at flytte hjem til mor og far for eftertiden!
Følgende har jeg forplantet tænderne i det sure æble, og for nu at forklare selve processen, så handler det simpelthen om at vurdere diverse genstandes relevans for ens eget liv - og så skille sig af med alt det, der ikke længere tjener noget formål (og eventuelt aldrig har gjort det). Og hvordan gør man så det? Som barn og teenager hentede jeg ofte assistance hos min lillesøster ved brugen af min veludviklede overtalelsesevne (undertiden suppleret af afpresning), da jeg selv er håbløs i en oprydningssituation - Min opmærksomhed har det med at blive vildledt af overraskelsesfund, og jeg beholder alt for mange ting, som jeg ikke har brug for! @Regine Ejstrup sagde engang disse ord til mig: Spørg ikke: Kan jeg bruge denne genstand til noget? Spørg i stedet: Kan jeg LEVE uden denne genstand? Det kan man som regel godt.
Denne gang har jeg kastet mig i karambolage uden ekstra forstærkninger, og tre en halv time inde i kampen er status over skuffebestanden i min kommode som følgende: Two down, three to go - Alt tyder på, at det bliver en længerevarende proces. Hvad der imidlertid optager mit sind er åbenbaringen over, hvor interessant sådan en gennemsortering af materielle ejendele faktisk kan være – jeg var endda tæt på at bruge ordet ”lærerigt”! På uforklarlig vis var det nemlig lykkedes mig at fortrænge mængden af, hvad jeg i virkeligheden råder over, og efter genopdagelsen kan jeg ikke undgå at føle en vis snert af fordømmelse overfor mit materialistiske teenage-ego: Havde jeg i virkeligheden brug for tredive forskellige party dresses dengang tilbage i de sene 10’eres gymnasieår? Jeg mener, var der overhovedet tredive mulige scoringsemner på Buddy Holly i Hjørring? Og var det egentlig nødvendigt at købe Danmarks fire forskellige modemagasiner hver måned, når de nu alle sammen (lejlighedsvis med afvigelser) skriver akkurat det samme?
Efter at have overlevet syv måneder i London på hvad der kan pakkes ned i en kuffert og en håndbagage, er jeg blevet fuldstændigt afklaret med, at det ikke er nogen skam at bo i den samme sweater en uge ad gangen, og hvis man undlader at vaske håret, så fralægger man sig for eksempel også behovet for shampoo og en hårtørrer (og hårvoks for den sags skyld). Endvidere er det almindeligt kendt, at hår tillægger sig selvrensende egenskaber, hvis man ikke skyller det i over en måned - Dette kan jeg imidlertid ikke bekræfte, men med tiden vænner man sig dog til følelsen!
However, min pointe er, at hver og én af vores ejendele har noget at fortælle om den person vi er, eller den person vi engang har været, og for nu at vende tilbage til min kommode, så kan nogle af fundene karakteriseres som direkte tankevækkende - eksempelvis mine afblegede clip-on hair extensions (like seriously?) og ”Lær at danse med Jens Werner – Den komplette DVD-box” (think I’m holding on to this one actually). Intet overgår dog dette yderst klædelige og underspillede excentriske sakse-dress (og jeg som troede, at jeg ikke havde noget at iklæde mig til kommende personalefest!)
Denne gang har jeg kastet mig i karambolage uden ekstra forstærkninger, og tre en halv time inde i kampen er status over skuffebestanden i min kommode som følgende: Two down, three to go - Alt tyder på, at det bliver en længerevarende proces. Hvad der imidlertid optager mit sind er åbenbaringen over, hvor interessant sådan en gennemsortering af materielle ejendele faktisk kan være – jeg var endda tæt på at bruge ordet ”lærerigt”! På uforklarlig vis var det nemlig lykkedes mig at fortrænge mængden af, hvad jeg i virkeligheden råder over, og efter genopdagelsen kan jeg ikke undgå at føle en vis snert af fordømmelse overfor mit materialistiske teenage-ego: Havde jeg i virkeligheden brug for tredive forskellige party dresses dengang tilbage i de sene 10’eres gymnasieår? Jeg mener, var der overhovedet tredive mulige scoringsemner på Buddy Holly i Hjørring? Og var det egentlig nødvendigt at købe Danmarks fire forskellige modemagasiner hver måned, når de nu alle sammen (lejlighedsvis med afvigelser) skriver akkurat det samme?
Efter at have overlevet syv måneder i London på hvad der kan pakkes ned i en kuffert og en håndbagage, er jeg blevet fuldstændigt afklaret med, at det ikke er nogen skam at bo i den samme sweater en uge ad gangen, og hvis man undlader at vaske håret, så fralægger man sig for eksempel også behovet for shampoo og en hårtørrer (og hårvoks for den sags skyld). Endvidere er det almindeligt kendt, at hår tillægger sig selvrensende egenskaber, hvis man ikke skyller det i over en måned - Dette kan jeg imidlertid ikke bekræfte, men med tiden vænner man sig dog til følelsen!
However, min pointe er, at hver og én af vores ejendele har noget at fortælle om den person vi er, eller den person vi engang har været, og for nu at vende tilbage til min kommode, så kan nogle af fundene karakteriseres som direkte tankevækkende - eksempelvis mine afblegede clip-on hair extensions (like seriously?) og ”Lær at danse med Jens Werner – Den komplette DVD-box” (think I’m holding on to this one actually). Intet overgår dog dette yderst klædelige og underspillede excentriske sakse-dress (og jeg som troede, at jeg ikke havde noget at iklæde mig til kommende personalefest!)
 |
Edward Scissorhands, go home! |
Mission oprydning gik langsomt (men sikkert!) frem - lige indtil jeg stødte på en særlig genstand, som jeg ikke har nærstuderet i mere end fem år/et halvt årti: Min gamle dagbog. Skrevet tilbage i en alder af femten-seksten år, og efterfølgende klappet sammen og gemt af vejen - og ikke åbnet så meget som én gang siden. Nu er tiden inde. So, here goes. Tanker af mit teenagesind. Enjoy!
Jeg lader den lige stå et øjeblik...
.
