January 26, 2012

.

 Jeg låser mig ind på Barnardo Street efter endnu en suicidal dag på telefonjobbet og slæber mit mishandlede selv op ad trappen til første sal. Hér stopper jeg brat, for min dør står på klem - Men lukkede jeg den ikke da jeg tog hjemmefra? Har jeg i løbet af dagen haft ubudne gæster? (because sometimes my life magically changes into a Sherlock Holmes scene…)

Årsagen til at jeg altid holder døren ind til værelset lukket er selvfølgelig, at jeg har blokeret alle andre passager til og fra rummet (AKA musehuller)! Skal en mus gøre sin indtrængen, skal den derfor bruge døren som os andre.

Men grundet inkompetence i henhold til at besvare førstillede spørgsmål, vælger jeg i stedet ignorance. Jeg smækker døren bag mig, smider overtøjet på sengen og sætter mig ved computeren for at varetage mit sociale liv (eller illusion heraf).

Efter en smule Facebook-trollin' og andre af internettets eskapistiske livsafvigelsesmanøvrer begynder jeg at høre foruroligende lyde fra min kommode - og atter falder mine tanker på den værst tænkelige ubudne gæst overhovedet: Mr. Mouse!

Jeg går over til kommoden og foretager en handlingsplan af fire trin: 1) Slå på kommoden 2) Spark til kommoden 3) Hiv alle skufferne ud af kommoden – og sidst men ikke mindst 4) Flyt kommoden (for at kigge under den). På intet tidspunkt i løbet af handlingsscenariet finder jeg musen – Jeg lider nok snarere af tvangsforestillinger?!

Tilbage til skrivebordet - Og hvorfor skulle musen også dukke op midt på dagen? Heldigvis har jeg Facebook til at fordrive uønskede tanker fra sindet… Er det bare mig, eller har hun tabt sig? Jeg sværger, at hvis man kigger på hendes billeder fra 2010… Seriøst, hvad er det for en lyd? Nu kommer den fra under min seng… Ej, hvad har min mor nu liket på min wall? Nej, nej , nej - jeg SVÆRGER, at jeg kan høre en mus!

Jeg lytter med en intensitet, som havde jeg prøvet at tyde en af Kreayshawns tekster. Da jeg endelig får øje på musen, er den vendt tilbage til kommoden. Den stikker forsigtigt snuden frem, men i løbet ét sekund konkluderer den, at flugtvejen via døren er spærret, og den forsvinder atter bag møblet. Men det er okay, for jeg har jo afspærret alle dens exits - Nu er det bare os to. Alene i dette rum. Jeg får næsten ondt af den.

En time senere har jeg revet alle objekterne ud af mit indbyggede klædeskab og stablet dem på en stol midt i rummet. Ovenpå har jeg stablet alle de ting, der blev opbevaret under min seng. Madrassen er rejst på højkant, så jeg har frit udsyn til gulvet under tremmerne. Alle møbler er rykket et godt stykke ud fra væggen. Faktisk er gulvet nu fuldstændigt blottet – og jeg kan stadig ikke få øje på musen!

Jeg får en idé - slukker lyset - står helt stille, imens jeg venter… og venter… og venter… Telefonen ringer: Hej Emily, hvad er der?

Hvorfor hvisker du, Simone?

Hviskende: Jeg kan ikke snakke lige nu. Er inde på mit værelse sammen med musen(!) Den må ikke vide, at jeg er herinde. Gotta go…

Du er sindssyg!

Så sker der det, at musen kravler ud af skraldeposen, som ligger ligger henslængt på gulvet, ved siden af mine ene fod. Det lille bæst har sandsynligvis opholdt sig heri under hele postyret – på trods af, at jeg flere gange har båret rundt på skraldeposen!

Jeg tænder lyset og jagten påbegyndes! Ind under kommoden og ud igen. Ind i det indbyggede klædeskab for at foretage en U-vending - og ud igen. Tværs over gulvet og op bag radiatoren. Ned fra radiatoren og tilbage under kommoden. På intet tidspunkt slipper jeg den af syne, ja, min egen integration i jagten forekommer mig nærmest skræmmende.

Today you messed with the wrong person, lyder meddelelsen, da jeg efter en fyrre minutters lang sammenbidt jagt trænger musen op i en krog (en indhegning, som jeg har bygget af et aflangt spejl og nogle skuffer), hvorefter jeg fanger den i en plastikspand - kun ved brugen af mine bare næver (ja, og så altså en plastikspand). Ovenpå spanden stables en telefonbog, opvasken fra de sidste dage og en Sex and the City-box – Bare for at være på den sikre side.




Kort efter hjemkommer Emily fra arbejde, og jeg vil ikke gå i detaljer med, hvordan vi skaffede os af med musen, men lad os bare fastslå én ting: It wont be bothering us again….





January 22, 2012

Emily på Gumtree


For nyligt valgte Em at opsige sit arbejde på en pub i The City med det ønske at opdage, hvad London ellers har at byde på. Hun gjorde herefter som alle andre normale jobsøgende i London og oprettede en annonce på Gumtree.com (Englands største site for jobannoncer, red.), hvor hun stillede sig selv til rådighed som waitress, bartender, nanny etc. - the ususal stuff.

Nedenunder er et par af de henvendelser, som hun fik på sin jobannonce, you know - the usual stuff.


________________________________________________________________
Email:

Hey! I am going to keep this brief and to the point.I know it may not be you but it is a good way to pay the Christmas bills or a crazy once in a while idea that just pushes your buttons. I am paying £100 for attendence, and £50 towards the costume for a crazy little Adult themed party I have in mind. It will be just girls and myself wearing masks and a see through top or topless with nice skits on.It will just be a quiet evening with a few drinks and quite a few laughs.. I will cover all costs and is a pure looking only party with a few hugs and random silly drunken behaviour oh and truth or dare, with people able to go when they feel like they have had enough.Yes it is different, yes it may not be you, but you had a simply fantastic look I thought I would ask anyway I am looking at doing meetings and interviews over the next week with the party the following week. Anyway I hope youare having a fantastic day talk son, email me on XXXXXX gmail com (please put the . in) as gumtree blocks some emails.

From: Matt

____________________________________________________________________
Email:

Hi Emily Mai, you sound like someone I would be interested in. I'm a nice looking genuine English guy looking for a nice girl for dates. I can offer a good level of support cash in hand on a flexible basis
Hear from you soon.

From:

____________________________________________________________________
Email:

Hi there. Just saw your Gumtree ad. Would u be interested in having me as your financial slave? You would get to take my cash 4 doing nothing in return. Ricky.

From:

____________________________________________________________________

Vi afbryder en stund for at bringe en random telefonopringning, som Emily modtog midt i henvendelserne fra en anonymitet:


Emily: Hello

Man voice: Hello Emily, how are you?

Emily: Who is this?

Man voice: It's me. Can't you regonize my voice?

Emily: No. Who is it?!

Man voice: Are you still in bed?

Emily: I really can't here who this is.

[silence]

Man voice: Do you wan't me to lick your arse?

Emily: NOOOOOOOO (lægger røret på og sletter herefter sit telefonnummer fra Gumtree-annoncen).

____________________________________________________________________
Email:

hello,
Iam Max a lawyer from overseas working on several projects here in London.
Iam looking for a Companion for about 2 or 3 evenings a week to have a friend who comes with me for drinks, dinner, theatre and all london has to offer as well as sex at my hotel.
Pay is 600 a week.
If thats of interest please get in touch for details.
Have a great day M.

From: M

____________________________________________________________________
Email:

Heya.

Please forgive me for writing to you like this and my proposal may sound stupid and ridiculous but… it’s very genuine and serious… Red you ad…. Well, to elaborate: I am seeking a genuine fun loving girl to spend some quality time with and in return I am ready to help her financially… I am not offering you a job… But some extra cash to earn in your free time. As regards I am in my 30s good-looking and fit. Don’t smoke, social drinker, and I don’t do drugs. And I am not into any weird stuff but just seek normal girlfriend experience… I am very genuine… And I live in SE London. And I am well established with my business of property development… And if we do have that chemistry you will be pampered with expensive gifts like agent provocateur and La Perla…. And if we do have that chemistry where we feel good in each others company we could meet 2-3 times a month. I would be willing to pay £200 for every time we meet up. If you like we could meet initially in a public place for a coffee and formostly I’m not seeking a relationship but just a discreet mutual friendship. But that doesn’t mean that I haven’t got a social life or I’m incapable of having a girlfriend. But it is just that at this moment I’m not interested in having any emotional relationship and neither am I interested in one night stands or paying an escort as there has to be a certain level of care and mutual respect for each other. It’s more of a friends with benefits kind of relationship. I’m free on weekends or weekday evenings. Hope I have been elaborate as I can, but if you have any questions, plz feel free to ask. This is a genuine response.
Regards x.

From:

____________________________________________________________________
Email:

Hi! I may be able to use you for a new launch. Please send CV. Patrick
From: Patrick

Hi Patrick! Thanks for contacting me. 
To be perfectly honest, I don't have other experience than TV presenter course, Documentary making course and having my own Video blog in Danish :) So there's not a lot on my TV CV.. yet :) You have to start somewhere right?! :) BUT! I'm sure I'm perfect for what you are looking for :-) .. What are you looking for?

From: Emily

Hahaha! You're funny! That's a start...and perfect. Interesting that you are Danish. I lived in Aarhus for some time. Planning to visit again soon. Can you train other presenters? In both languages?
Let's meet for a discussion of my project.

From: Patrick

Small world, I am from Aarhus :)  Yes sound interesting, maybe I could?!  When are you free to meet?
From: Emily

This evening? I'm west London. Where are you?
From: Patrick

sorry, I am working.. Tomorrow before 5pm?
From: Emily

Yes, that's ok. 2pm at Westfield, Shepherd's Bush?
From: Patrick

Yes sounds good! ( Did I just arrange to meet a stranger from Gumtree, (that sounds so wrong)) Are u a freak or a predator or something? .. That would be nice to know :)
From: Emily

No, I'm a serial murderer with a chain saw!! What are you bringing to the party? Lol!
From: Patrick

About tomorrow... Yeeeeaaa probably not gonna work, as i like living!! 
On a serious note, do you promise that you are not a weird freak/pervert/muder/rapist/....??
From: Emily

I promise I'm a nice person with a great concept launching soon. I knoe gumtree has lots of strange people using it!!
From: Patrick

Good!! Then i shall see you tomorrow at Westfields @ 2pm. where in west fields?
From: Emily

Marks and Spencer's cafe.
From: Patrick

Do you mind telling me a bit about the project, before I meet you?
From: Emily

I do mind. I'll tell you what I need to tell you when I meet, once I'm happy that you are a suitable person. I don't blab my business to people I have not met. I hope you understand? See you soon.
From: Patrick


Emily mødtes efterfølgende med manden. Han viste sig at være på udkig efter nye "undertøjsmodeller" til sin nylancherende website...
.




January 15, 2012

Kampen om Verdensherredømmet


Forestil dig, at dit hjem bliver invaderet - af Pinky og Brain. Bortset fra at det ikke er dem fra Warner Brothers, men der imod real life-varianten. Der er ekskrementer i køkkenskufferne, du vågner op om morgenen og opdager, at der nogen, der har spist af dit knækbrød (og det er ikke Emily). Du er konstant på vagt, dine ører er ømme af overstimulering. Især ved nattetid, for da ved du, at de kommer frem. Hver en puslende lyd - selv dit eget åndedræt - giver dit paranoide sind anledning til at tro, at du ikke er alene i rummet. De kravler inde i væggene. De maser sig ind under døren, og måske kan de også komme op i din sengaaaaaarrggh!!!


FØRSTE RUNDE: Der er noget inde på mit værelse

Forsigtige slag med en knyttet næve mod døren. Først er jeg ikke sikker på, at jeg hører dem. Ligger helt stille og lytter i mørket. Så bankes der for anden gang.

”Kom ind”
hvisker jeg og afventer med sammenknebne øjne den skikkelse, der langsomt bliver synlig i døråbningen. Det er bare Emily.

”Simone…” Hendes stemme er næsten uhørlig. ”Jeg tror, der er noget inde på mit værelse.”

”Noget?”


”Ja, noget…” Hun lyder faktisk bange.
Derfor behøver jeg ikke yderligere forklaring, men svinger mine nøgne ben ud over sengekanten. En kuldegysning farer op igennem min krop, da fødderne berører det kolde gulv. Dynen slipper sit beskyttende favntag og falder livløst ned på sengen.

”Lad os kigge på det,” siger jeg med en stemme mere selvsikker end personen bag. Jeg lister forbi Emily og ind på det mørklagte værelse. Hun gør mine til at følge efter, men stopper brat op i døråbningen -”Kan du høre det?” hvisker hun.

Lyden kommer fra det allerfjerneste hjørne af rummet. Den kan beskrives som let knasende. Vi står et øjeblik og lytter. Så vipper Emily stikkontakten, og pludselig er rummet oplyst (jeg ved ikke, hvorfor vi ikke havde tænkt på at tænde lyset med det samme). Ovre i hjørnet står en fyldt affaldspose, og ved siden af ligger en pose chips med åbningen vendt ind mod væggen. Jeg sender Emily et ~blik~ og er ikke i tvivl om, at vi i dette øjeblik deler samme tanke. Instinktivt søger vi omgående væk fra gulvet og op i Emilys seng, som samtidigt giver os mulighed for at komme tættere på lydkilden fra en sikker vinkel.


”Der er en mus i min chipspose,” udbryder Emily forfærdet, da vi står med vores bare fødder placeret  på sengekanten og hovederne bøjet ned over posen på gulvet, og man kan se, hvordan rædslen danser i hendes øjne. Jeg læner mig så langt ud over sengen som muligt, imens Emily har et fast greb i min T-shirt, men lige meget hvor meget jeg strækker halsen, kan jeg ikke se ind ad posens gab. ”Vi bliver nødt til at løfte posen,” konstaterer jeg og sender Emily mit aller dramatiske blik.

”Aldrig I livet!”
udbryder hun og slipper taget i min T-shirt. I stedet bøjer hun sig ned over posen. Et dristigt fingerprik rammer dens overflade. Med det samme trækker hun hånden til sig, imens et klynk undslipper hendes læber. Det knager lidt fra posen, men så bliver der atter helt stille på værelset. Jeg tæller mine åndedræt for at bevare roen; 1... 2... 3... Så begynder lyden igen.

”Jeg tror ikke, at det kommer fra chipsposen,” tilkendegiver jeg efter en tænkepause. ”Jeg tror faktisk det kommer fra skraldeposen.”


”Tror du?” Emily rynker brynene. ”Måske er det bare varmen fra radiatoren, der får plastikken til at knase? Eller vinden. Det trækker ret meget fra vinduet.”

”Måske,” mumler jeg, men inderst inde tror jeg ikke på dén forklaring. Jeg strækker med beslutsomhed benet så langt ud over sengekanten som overhovedet muligt og finder frem til en balanceret stilling med ét ben placeret i sengen og ét ben støttende mod væggen lige over skraldeposen. Jeg synker en klump i halsen, førend jeg bukker mig ned og løfter en smule op i posen. Jeg skal lige til at deklarere ~fri bane~, da en grå mus springer ud i en halv meters frit fald. Jeg slipper forfærdet skraldeposen og hopper over i sengen, hvor jeg omfavner Emily, imens vi skriger vores rædsel ud i alle rummets kroger. Musen piler hen over gulvet, hvorefter den forsvinder ind i Emilys indbyggede klædeskab mellem sko og støvler. Nu står der 1–0 til musen (Emily sov i min seng de resterende af nattens timer. Klædeskabet er siden blevet evakueret og udstoppet med musefælder).

Emilys klædeskab.


ANDEN RUNDE: Et par nætter senere

Emily fortæller: Kratakratakrat, siger det. Igen og igen med jævne mellemrum. Mærkeligt. Jeg prøver at koncentrere mig om at vågne... Hvad er det dog, for en lyd…? Jeg stivner.

Fuck.

Den er her! Herinde! Nu!” Jeg slår på ham, indtil han begynder at røre på sig - ”Musen. Den er herinde. Gør noget. Fang den. Nu!” og med disse ord skubber jeg ham halvvejs ud af sengen, så han forvirret kommer på benene. Griber derefter en af mine støvler og holder den truende op i luften - Støvlemorderen.

”Tror du, at du kan ramme den med en støvle?!”
råber jeg irriteret.

Det er allerede for sent. Musen er flygtet tilbage til mit klædeskab, hvor den vil ligge og lure på mig, indtil den vælger sit næste træk. Hvordan skal jeg kunne sove mere i nat? Jeg slynger dynen omkring mig og går ud i gangen.

”Simone…” hvisker jeg hjælpeløst og lægger min kind ind mod hendes dør. ”Simone, er du vågen?” Der kommer ikke noget svar - kun smaskelyde. Hvor er livet dog hårdt nogle gange.

2–0 til musen.


TREDJE RUNDE: Den efterfølgende nat

Simone fortæller (igen): Klokken er 04.15, og jeg har netop sat min mandlige besøgsven på en bus ud mod lufthavnen. Nu bevæger jeg mig tilbage ad sparsomt belyste Barnardo Street. Kattene holder øje med mig fra hullerne i rækværket og fra mørket under de parkerede biler. Under viadukten får jeg øje på ræven. Den stirrer på mig. Jeg går forsigtigt en lille smule nærmere, imens jeg skraber mine sko imod asfalten. Så lunter den lige så stille bort - Efter vores adskillelige møder, har jeg lært, hvordan jeg bedst begår mig med den.

Da banen er fri, låser jeg mig ind i lejligheden. Mine flatmates sover. Med omhyggelig forsigtighed afmonterer jeg snørrestøvlerne og lister op ad trappen mod dunsten af de popcorn, som vi fortærede for en time siden og som stadig hænger i luften.

En knirkende lyd gennemtrænger stilheden, da jeg skubber døren op til mit værelse. Så kradser små klør mod laminatgulvet, og et lille mørkt kræ skyder frem fra mørket under min seng. Den kaster sig forbi mine strømpefødder og fortsætter ud i gangen, hvor den kurrer ind under døren til badeværelset med den lange slimede hale slæbende efter sig (jeg når rent faktisk ikke at se, om den er slimet, men det forestiller jeg mig). Spørgsmålene farer igennem mit hoved: Var det bare mig, eller var musen større, end den plejer at være? Betyder det, at der er mere end én mus i vores lejlighed? Er hele huset simpelthen fyldt med mus? Da jeg senere åbner døren til badeværelset, er den væk.

3–0 til musen(e).

Det meste af vores lejlighed er nu blevet evakueret:


Vores køkken.
1. sal.
Vi sover nu i badekarret - det eneste sted musen endnu ikke kan nå os, grundet de høje glatte kanter .


Hvor længe skal dette vanvid stå på?