Hygge på solsiden

Der er en fyr, der har tilbudt, at jeg kan låne hans lejlighed i de dage, hvor jeg er i London, siger Emily, imens hun nærlæser skærmen på sin Iphone. Han er ikke selv hjemme i perioden.

Fedt nok. Hvor kender du ham fra?

Jeg kender ham ikke.

Okay, men hvor har du så fundet ham henne?

Han tog kontakt til mig igennem mit opslag på den der Facebook-gruppe for danskere i London.

Det opslag så jeg godt… Hvor meget skal han have for det?

Ikke noget - han siger, at jeg kan bo der gratis…


Cyklisttropperne galopperer over broen i begge retninger, men vi sidder på vores udbredte jakker og mæsker os i alverdens godterier, som Emily har tilsmudsket sig hos boderne i Torvehallerne ved hjælp af sin ejendommelige sans for byttehandel. De mange mennesker, som vejret har hidkaldt, må deles om broens solside. Det kan kun være et spørgsmål om tid, før de skarpe forårsstråler vil få min blege næsetip til at rødgløde, men til helvede med det, for nu har de jo været efterspurgt så længe.

Den forestående weekend byder for Emilys vedkommende på en forretningsrejse til London, og nu sidder hun og overvejer, om hun og chefen ikke lige så godt kan tage imod tilbuddet om en tom lejlighed og dermed spare hotelregningen.

Jamen det er da vildt sødt af ham at komme med sådan et tilbud, siger jeg igennem den bid brød, der vælter rundt i min mund. Jeg plukker ivrigt et nyt stykke af baguetten og kører det en omgang i tzatzikien.

Men kan jeg tage imod det?

Jeg synker. Hvis det hér havde været Mads og Monopolet, så havde Hella Joof nok sagt go for it.

Et par flinke drenge spørger, om vi vil have en dåseøl. Vi spørger dem, om de vil have vores sidste cupcake til deling. Jeg graver bakken med jordbær frem af posen og ærgrer mig over, at jeg har efterladt mine solbriller hjemme i skuffen.

Ej okay, udbryder Emily pludselig og rækker mig telefonen. Læs lige det, han har skrevet her:


Hej igen.

Jeg forlader London fredag formiddag men efterlader nøglen til lejligheden i en konvolut på mit kontor i Tower Hill. Der er døgnåbent på kontoret, så du kan altid få fat på den. Jeg gætter på at du lander i Gatwick. Derfra kan du tage Gatwick Express til Victoria og så District  eller Circle Line til Tower Hill.

Det kan godt være lidt svært at få døren til lejligheden op, da der ikke er noget ordentligt håndtag, men husk, at nøglen skal drejes til venstre.

Du smider bare nøglen ind af brevsprækken, når du forlader lejligheden igen.

Nogle spørgsmål så sig endelig til, og jeg er nok også at fange på både mail og telefon, mens du er i London - men i US tidszone.

Wow - og du har ikke engang sagt ja, til tilbuddet endnu? Jeg stirrer vantro på skærmen. Så spørger jeg: Ved han egentlig godt, at du ikke kommer alene? 

Ja, for jeg skrev ”vi”.

Måske han tror, at ”vi” er dig og en veninde?

Måske…

Okay, siger jeg i et operativt toneleje. Lad os lige tænke det her igennem på baggrund af den anskuelse, at ingen gode handlinger udføres uden bagtanker… Hvad kunne bagtanken i så fald være?

Konceptionen tvinger os ud i en hjernestorm, der tager os omkring overvejelsen, at hele seancen kunne være et scam, at der slet ikke er nogen lejlighed - Men det giver bare ikke rigtig mening uden opkrævningen af en pebret betaling. Desuden har han flere hundrede venner på Facebook, så profilen må antages at være ægte – hvilket gør den til et usandsynligt tåbeligt scam-redskab. Vi overvejer også den mulighed, at han i stedet for at være bortrejst ligger under sengen og venter deres opdukken - Men han kender jo ikke det eksakte tidspunkt for deres ankomst, og hvem fanden gider at ligge under en seng i flere timer? - Ingen af forslagene giver umiddelbart mening.

Men lige inden vi etiketterer optrinet som et af verdens uforklarlige tilfælde, vender jeg mig ivrigt mod Emily med en åbenbaring i blikket: Jeg har det, jeg ved det! - Han har opstillet et skjult kamera på badeværelset – eventuelt også i soveværelset.

Selvfølgelig! udbryder hun og lader skuldrene falde. Det er jo indlysende. Hvorfor i alverden tænkte vi ikke på det noget før?

Ja, det ved jeg virkelig ikke.

Nå, men hvis det bare er dét, så tror jeg da, at jeg vil tage imod tilbuddet.

Ja, herregud…

PS. Emily er netop vendt hjem fra London i god behold og uden at have gjort nogen besynderlige opdagelser om besynderlige optagelser, så vi vil da heller ikke udelukke det alternativ, at uselviske gerninger rent faktisk eksisterer - Men jeg gav den selvfølgelig lige en ekstra tand under bruseren som tak for gæstfriheden - just in case.

Orbital Comics

På min London-tur i sidste weekend akkompagnerede min søster mig, og det betød et besøg til samtlige tegneseriebutikker i byen – i hvert fald næsten.

Vi var blandt andet forbi Orbital Comics, som forefindes i Covent Garden et par meter fra Leicester tube station. Orbital Comics er en af de vildeste butikker, jeg kender, fordi du aldrig kan vide, hvad der venter dig, når du træder ind af døren – om der svæver et fjernstyret luftskib rundt i lokalet eller om du møder en eller anden i en stram latexdragt.

I butikken fandt jeg denne nydelige bog af Jeffrey Brown om Star Wars-idolet Darth Vader, som i bogens forvrængede univers er endt i en faderolle. Længere nede følger et par sider derfra, som jeg er ret begejstret for at kunne dele.

Cute, right?

I had to phone someone so I picked on you

Yo! Har netop været i London. For første gang siden jeg flyttede derfra. Tiden flyver.

Anywayz - folk spørger ofte til byens mest oplevelsesværdige oplevelser. Her kommer et par billeder fra sidste weekends foretagender, som samtidigt er nogle af de ting, jeg holder allermest af at bruge min tid på i London (forudsat at du allerede er rundt om en pub og en pint efter hvert eneste ærinde – this is not a tourist thing, this is a London thing).

Nummer ét: Tag på museum! Der er gratis entré på alle byens største på nær til nogle af særudstillingerne, men der skulle altså være nok free stuff til at holde dig beskæftiget i et uoverskueligt antal dage.

Mine yndlinge er TATE Modern (Southbank) og V&A (South Kensington). Denne gang var jeg omkring sidstnævnte, for at se den omtalte David Bowie-udstilling. Dørene blev første gang slået op for godt og vel halvanden måned siden, og alligevel var der forud for billetsalget en hundrede meter lang kø - femogfuckingfyrre minutter i tidsregning, men det var det hele værd! En kolossal fremvisning, som byder på et virvar af kladder og skitser, billeder og fortællinger, kostumer og crazy installationer. Go see it before August 11th!

Det var forbudt at tage billeder under udstillingen (jeg gjorde selvfølgelig forsøget, men…), så i må nøjes med denne google-brik:

Nummer to: Tag på marked! Magien sker om lørdagen og i særdeleshed om søndagen, og alene af dén grund har søndag altid været min yndlingsugedag i London.

Her er et par eller tre, som du kan finde i East:

Brick Lane - lørdag eller søndag. Gør et vintage-fund og snus lidt til de utallige madstande, hvor de ikke er blege for at lange smagsprøver over disken. Du kommer hverken omkring den fantastiske stemning eller en helvedes masse mennesker.

Broadway - lørdag. Masser af øko-hipster-vibes og friske madvarer. Nyd dine indkøb i London Fields, som ligger for enden af gaden. Glem ikke at smutte omkring Artwords Bookshop, som har alverdens bøger og magasiner indenfor kunst og design. Du finder den midt på Broadway.

Columbia Rd. Flower Market på en søndag. Er nemt at finde, fordi blomsterbuketbærende mennesker simpelthen udvandrer i alle retninger fra denne gade. Og så dufter der fantastisk! Pictures below.

...Og så at nyde dagens sidste timer i førnævnte London Fields. Til smagen af is og dåseøl og lugten af grill (hence the smoke) Mm!