Talestrømmen breder sig i stuen og flyder ubesværet igennem
den tynde væg ind til værelset, hvor jeg sover min rus ud på en madras på
gulvet. Faktisk havde man slet ikke behøvet at bygge en væg imellem de to rum -
et simpelt forhæng ville kunne have udrettet akkurat det samme, og derfor varer
det heller ikke længe, før min slumrende krop må se sig bragt til live af de
menneskeskabte lyde.
De ansvarlige stemmer tilhører mine tre flatmates - ja, nu er tiden inde, I skal høre lidt om de mennesker, jeg bor sammen med…
Der er en bror og en søster, og så er der ham, der crasher på sofaen hver eneste nat – Da jeg forsigtigt låste mig ind i lejligheden klokken fem i morges, fandt jeg ham i den mest akavede sovestilling, jeg nogensinde har bevidnet. Benene hang ud over armlænet, som havde han siddet på det, da søvnen indtraf og fik ham til at dratte bagover i sofaen. Jeg slukkede for TV-kassen, Breaking Bad kørte på højtryk.
Nåmenaltså. Disse tre mennesker gør alting i fællesskab. De forlader lejligheden om morgenen for at arbejde på samme aktuelle filmprojekt, hvorefter de vender hjem til sofaen for at ryge nogle joints - hvilket i øvrigt er det eneste, jeg nogensinde har set dem foretage sig i hjemmet.
De ansvarlige stemmer tilhører mine tre flatmates - ja, nu er tiden inde, I skal høre lidt om de mennesker, jeg bor sammen med…
Der er en bror og en søster, og så er der ham, der crasher på sofaen hver eneste nat – Da jeg forsigtigt låste mig ind i lejligheden klokken fem i morges, fandt jeg ham i den mest akavede sovestilling, jeg nogensinde har bevidnet. Benene hang ud over armlænet, som havde han siddet på det, da søvnen indtraf og fik ham til at dratte bagover i sofaen. Jeg slukkede for TV-kassen, Breaking Bad kørte på højtryk.
Nåmenaltså. Disse tre mennesker gør alting i fællesskab. De forlader lejligheden om morgenen for at arbejde på samme aktuelle filmprojekt, hvorefter de vender hjem til sofaen for at ryge nogle joints - hvilket i øvrigt er det eneste, jeg nogensinde har set dem foretage sig i hjemmet.
Den første aften, de lukkede mig ind i deres hellige treenighed,
fik jeg fornemmelsen af, at være trådt direkte ind i et NYC-remake af ”The
Dreamers” - ja, broren og søsteren er praktisk talt gengangere af Louis Garrel og
Eva Green. Dog - i denne udgave er der mere weed end fransk vin og
nøgenheden er blevet censureret.
Men i dag er det søndag, og hvad jeg opsnapper igennem
væggen er, at søsteren denne morgen vågnede op til det bemærkelsesværdige syn af
en sikkerhedshjelm, der på en eller anden måde havde fundet vej ind på hendes
reol. Som om dette ikke var en chokerende oplevelse i sig selv, viste det sig
senere, at noget af brorens weed var forsvundet. Nu er spørgsmålet så: Hvem har
taget brorens weed, og hvordan er sikkerhedshjelmen landet på søsterens
værelse? - So... Somehow a construction worker got into
the apartment. He found the weed and smoked it. And afterwards he was so stoned
that he forgot his helmet in my room, lyder søsterens (mere eller
mindre) skudsikre forklaring -
I just don’t understand how he got into
the apartment.
- He’s a construction worker. He has keys to all the apartments, mener sofafyren, og i samme øjeblik vakler jeg ind i stuen på bedste jeg-har-grød-i-øjnene-og-en-fuglerede-på-hovedet-manér. Forsøger at krænge mig forbi forsamlingen, men bliver gaflet af søsterens gennemborende blik - Did you hear anybody come in to the apartment this morning?
- Me? spørger jeg forundret - No… I’ve been sleeping.
- Maybe, fortsætter hun ivrigt - Maybe he was in the next door apartment and came
in to ours through the terrace.- He’s a construction worker. He has keys to all the apartments, mener sofafyren, og i samme øjeblik vakler jeg ind i stuen på bedste jeg-har-grød-i-øjnene-og-en-fuglerede-på-hovedet-manér. Forsøger at krænge mig forbi forsamlingen, men bliver gaflet af søsterens gennemborende blik - Did you hear anybody come in to the apartment this morning?
- Me? spørger jeg forundret - No… I’ve been sleeping.
Vores terrasse ligger ganske vist i forlængelse af naboens - kun adskilt af en blomsterkasse, som man ubesværet kan kravle over, fordi der ingen blomster er i. Dette benytter vores nabo sig af flere gange dagligt. Han kravler uindbudt ind ad vinduet og indtager en tilbagelænet position omkring sofabordet. Jeg under ham det, fordi han i øjeblikket gennemlever en eksistentiel krise. I går sagde han, at han ville ønske, at han havde valgt musikstudierne ligesom alle vennerne - de lever alle af musikken den dag i dag... Og han er ejendomsmægler… Men han ville hellere spille i et band…
- Maybe you should think of something a little more realistic, sagde broren til ham, hvilket jeg fandt en smule usympatisk. Fornuftigt sikkert (jeg har hørt ham spille guitar), men usympatisk.
Der lyder fodtrin på trappen, og op kommer Andrew - ham havde
jeg nær glemt, hvilket selvfølgelig ikke er berettiget. Han er endnu en af mine flatmates, og han bor på et lille
værelse nede i kælderen. Det har ikke nogen vinduer, har jeg ladet mig
fortælle. Hey buddy - you and
your friends were so wasted last night! udbryder
søsteren.
Andrew svarer ikke, men rækker ud efter to øl i køleskabet,
som han tømmer ned i en højsidet tupperware-beholder. I fucked a girl last
night, mumler han
lidt efter - Like, I fucked her pussy.
- I thought you were gay and in a monogamous
relationship, er
der en, der siger.
- Well, I’m still allowed to fuck girls, indvender Andrew - And then afterwards I was like: Yo - If you get pregnant - what’s going
to happen? And then she was like: Dude, I don’t have your number.
- That girl used to be a dude, er der en anden, der siger.
- No. I just said that I came inside her pussy.
- I’m just saying. That girl used to be a dude…
Det her er uden tvivl det skøreste sted, jeg nogensinde har boet!
No comments:
Post a Comment