Join the Dark Side

Som afslutning på min følgeton i magasinet ROLLE|SPIL skrev jeg denne artikel, som jeg tænkte, at I også skulle have glæde af her på bloggen (læs beretningerne ~her~):

Det var en begivenhedsfuld og lærerig dag, da jeg sammen med mine to følgesvende Little Mud Slayer og Dirt Rider kastede mig ud i Live Rollespil for første gange. Vi havde ikke meget kendskab til spillereglerne, og det kendskab, som vi troede, vi havde, kom os kun tvivlsomt til gode.

Men faktisk kunne det have gået meget værre (det skulle man ellers ikke tro, vel?). Min første ivrige indskydelse var nemlig at møde op som mit store Star Wars-idol Darth Vader. Ja, jeg ved ikke, hvad mine forestillinger om rollespil dengang var, men efter nærmere research af Warhammer-verdenen, droppede jeg dén tanke, hvilket nok var meget heldigt, når man tænker på hvor meget ravage grøn ansigtsmaling kunne skabe. Vi mente ellers nok, at vi var dækket godt ind, da vi med farvede ansigter, skumgummiøkser og navne som Dirt Rider, Little Mud Slayer og Green Mist begav os af sted til rollespil for første gang. Little did we know.

I stedet for den stolte entré, som vi i vores (i mere end én forstand) grønne knolde havde forestillet os, blev vi mødt af en meget upædagogisk rollespilsarrangør, der bad os om at vaske farven af igen, ja, han mente nok ikke, at vi var store og truende nok til at agere som orker! Denne oplevelse førte desuden til en pludselig bevidsthed om betydningen af en fugtighedsbase under ansigtsmaling – Man får aldrig det skidt af igen!

Fandt vi efterfølgende ud af, at det er mindst lige så svært at finde venner i Nibelheim som i det virkelige liv? – Yes. Formåede vi at få os selv omringet af halvtreds barbariske børn? - Yes. Erfarede vi, at der trods alt alligevel findes storhjertede mennesker i Nibelheim, og endte vores dag alligevel med en sejr? - You bet! Og forlod vi til sidst spillet med æren i behold?! – Pas.

Det er let at spotte fejl i et bakspejl, og jeg har siden sammensat et par gode råd til andre førstegangsrollespillere. Her er hvad du i hvert fald ikke skal gøre (med andre ord: Lad være med at gøre som os):

Dirt Rider og Little Mud Slayer i Nibelheim

Jeg har på min blog delt mange fortællinger fra mit liv, men ingen høstede så mangfoldige reaktioner som rollespilsberetningerne. I garvede rollespillere fik jer nok et billigt grin, og derudover blev jeg mødt af en hel del hovedrysten - at være rollespiller, har jo altid været genstand for en masse fordomme, men skal sandheden frem, så er det nok alligevel de færreste, der ved, hvad der egentlig foregår derude i skoven.

Derfor var de reaktioner særligt interessante, som kom fra folk, der bedyrede, at de aldrig selv ville sætte en fod i Nibelheim, men som alligevel ikke kunne skjule en vis nysgerrighed. Ja, jeg har luret jer, I er en hel del skabsrollespillere derude!

- Hvad er det egentlig, I er bange for? At nogen binder jer fast til en stamme og pådutter jer diverse omvendelsesritualer indtil  Warhammerverdenen forekommer jer mere virkelig end den virkelige verden? - Denne frygt kan jeg faktisk godt forstå, for selvom det nok ikke helt er sådan, det kommer til at foregå, så skal man ikke undervurdere, at rollespilsentusiasmen smitter som en forårsinfluenza, og når skidtet først er under huden, så er det ikke til at slippe af med igen, og før man ved af det, bruger man sine torsdag aftner på at sy middelalderkostumer , siger ”Vær hilset”, til ligemænd i Føtex og indleder enhver konfrontation med kæresten med: ”Jeg kommer med fred, men...”

Er skaden allerede sket, så foreslår jeg, at du lynhurtigt finder nogle nye og mere forstående venner i rollespilsmiljøet. For alle andre vil helt sikkert mene, at du er tosset (men også en lille smule vild, fordi du tør!). Og så siger jeg ellers ”Velkommen i klubben!” for personligt glæder jeg mig til nye og forhåbentligt lige så vanvittige oplevelser. Jeg hører, at I kører Sci-Fi tema i Odense? - Men denne gang ved jeg, at jeg nok skal vente et par gange, før jeg tropper op som selveste Darth Vader! - Wow, kunne I lige se det for jer?