De sidste
uger har Fifty Shades hærget biograferne, men hvis du ikke har lyst til at bruge din dyrebare tid på at blive bombarderet af så mange klichéer, at du til sidst ikke kan kende kliché fra ikke-kliché, findes der mange andre erotiske film, som du kan ty til. Her får du fem af mine yndlings!
1. The Dreamers (2003)
Michael Pitt spiller Matthew, en amerikansk udvekslingsstudent i 68’ernes
Paris, der flytter ind hos det franske søskendepar Théo og Isabelle (Louis
Garrel og Eva Green) i deres midlertidigt bortrejste forældres herskabslejlighed,
hvor han bliver suget ind i de tos indviklede og - lad os bare sige - jævnt afklædte forhold. Filmen er spækket med nostalgiske filmreferencer og incestuøse
undertoner, men det er okay, for Louis Garrel og Eva Green er bogstaveligt talt *Hottest People on Earth*
Yndlingsscene:
Da Matthew tager Isabelles mødom på et monokromt køkkengulv, mens broren står
ved komfuret og vender spejlæg, eller da alle tre sidder i badekaret, eller da de
ligger med sammenfiltrede kroppe i et telt i stuen - jeg mener, hvem elsker
ikke indendørs telte?
2. Shortbus (2006)
Handlingen i denne film cirkulerer mellem så mange farverige, komplekse og ikke mindst elskværdige personligheder! Fra en bly vinduesstalker og en reserveret dominatrix til sexterapeuten, der aldrig har fået en orgasme og det homoseksuelle kærestepar Jamie og James - den ene elskende med hud og hår, den anden dybt deprimeret.
Selvom humoren understrømmes af en sød melankoli, har Shortbus alligevel på en eller anden måde fungeret som min ultimative feel good movie. Altså på den der måde, hvor verden er et trist og ensomt sted, men også fuld af skønhed, hvis vi blot giver den lov.

Yndlingsscene: Tre nøgne kroppe tilhørende Jamie, James og deres unge toyboy ligger arrangeret i en trekant på gulvet således at den ene udfører oralsex på den foran. En eller anden siger: OK, rotate.
3. Secretary (2002)
Filmen Secretary er baseret på en novelle i Mary Gaitskills (anbefalelsesværdige) novellesamling Bad Behavior fra 1988. Nå ja, og så handler den kort fortalt om en blufærdig brunette, der bliver ansat som sekretær for en svært utilnærmelig Mr. Grey, som hun efterhånden udvikler et BDSM-forhold til (er det tænkeligt, at der er en vis erotisk bestsellerforfatterinde, der har følt sig en lille smule inspireret?) Uanset er Lee aka. Maggie Gyllenhaal bedårende, når hun kravler ind på kontoret med papirark mellem tænderne, eller når hun udspekuleret laver intenderede typos i håb om, at Grey vil kvittere med en omgang smæk.
Yndlingsscene: Der hvor Grey lægger en hestesaddel over ryggen og stikker en gulerod i munden på Lee vidner om filmens befriende selvironi!

4. Blue is the Warmest Color (2013)
Den franske skoleelev Adèle møder den kunstneriske Emma, og de to indleder et forhold. Dette er ikke bare en smuk film om kærlighed mellem to unge kvinder, det er
også en film en om det at være ung i det hele taget og om at prøve at skabe sit eget rum
i denne verden – noget de fleste af os kan relatere til, selvom vi har forladt
teenageårene. Især blev jeg ramt af den scene, der afrunder en aften, hvor Adèle
har slidt i køkkenet for at skabe de perfekte rammer for Emmas fernisering. Emma
siger, at hun ville ønske, at Adèle beskæftigede sig med noget, som hun
virkelig brænder for - hvortil Adèle svarer, at hun er glad for sin tilværelse,
som den er. Vi er nok mange, der på et eller andet tidspunkt har forsøgt at
pådutte vores partner ambitioner, som de ikke havde, eller selv følt os utilstrækkelige
op mod de ambitioner, vores partner havde for os. Hentydningen er måske pakket
ind i de bedste intentioner, men den afføder en følelse af
utilstrækkelighed.
Yndlingsscene: Jeg kommer ikke udenom, at Blue is the Warmest Color rummer nogle af de intenseste sexscener, jeg har set på film!
5. The Little Death (2014)
Vi har en villavej i en mondæn forstad og en håndfuld kærestepar, der udadtil virker ganske tilforladelige, men bag de nydelige facader lever feticherne i bedste velgående. The Little Death bygger måske på en klassisk det vidste du ikke om dine naboer-forestilling, men den gør det ganske godt.

Filmen er en komedie, der rummer en række let forbundne sexkapader, der skæmter med, hvor svært
det kan være at overkomme tabuerne og sætte ord på de seksuelle fantasier. Og med sin sat på spidsen-humor undersøger den, hvor grænsen mellem fantasi og virkelighed går.
Yndlingsscene: Rowena tænder på at se sin mand græde, hvilket resulterer i nogle ret så dristige og desperate forsøg på at få den arme husbonds tårekanaler til at fosse.
No comments:
Post a Comment