Jeg er ikke en af de kvinder, der har brug for en daglig reminder på køleskabet
om, at jeg skal huske at onanere, I ved, fordi det er godt for vores personlige
selvforhold og så videre. Nej. Jeg gør det helt på eget initiativ. Op mod mange
gange om dagen.
Og nu er det ikke fordi, jeg går rundt og er liderlig hele tiden. Ikke sådan synderligt meget i hvert fald. Snarere er mit påskud noget så ligegyldigt som rastløshed. For rastløshed afføder som bekendt overspringshandlinger.
Og nu er det ikke fordi, jeg går rundt og er liderlig hele tiden. Ikke sådan synderligt meget i hvert fald. Snarere er mit påskud noget så ligegyldigt som rastløshed. For rastløshed afføder som bekendt overspringshandlinger.
Lad mig forsyne jer med lidt kontekst: Nogle perioder er selvfølgelig mere udsatte end andre. Vintermånederne udgør én lang af disse. For når dårlige vejrforhold allerede har gjort længerevarende udendørsophold utiltalende, og man tilmed plages af utætte vinduer og utilregnelige radiatorer indendørs, er det ikke svært at tage beslutningen om at krybe ned under dynen med en sidste fremtidsoptimistisk udtalelse til verden: Vi ses, når dagtimerne igen tæller halvdelen af døgnet! Eller den lidt mere realistiske version: Fem minutter, bare lige fem minutter!
Har man sågar også en eksamen hængende over hovedet (endnu en af periodens små
luner), er man tilmed lænket fast til lejligheden af den dårlige samvittighed.
For man er jo aldrig i tvivl om, hvor man burde
befinde sig: Ved skrivebordet med én hånd på tasteturet og en anden hvilende et
sted imellem side femogtredive og hvad-var-det-nu-lige-jeg-var-kommet-til.
Men hvor man så ofte ender med at
befinde sig, er ovre på madrassen med mindst én af hænderne nede i trussen i jagten på den
manglende motivation i form af jagten på the big O.
Tag i går som eksempel: I går havde jeg en rigtig fridag (dette er i øvrigt ikke en unormalitet, de sidste uger har hovedsagligt bestået af fridage). Jeg kunne have valgt at gå i vaskeriet. Jeg kunne have valgt at tage opvasken. Jeg kunne sågar have valgt at tømme postkassen! Ikke noget, der ville forbedre mit liv i det store billede, men alligevel noget, der ville afføde et resultat, som jeg så kunne betragte med tilfredshed. I stedet satte jeg mig under skrivebordslampen med en forestilling om, at jeg skulle skrive et eller andet af betydning.
Status er følgende, at det beskidte vasketøj stadig truer med at sprænge vasketøjskurven, at opvasken stadig balancerer på kanten af vasken, og alt imens er absolut intet hændt mit Word-dokument. Til gengæld har jeg tilbragt halvdelen af tiden med at sidde og stirre ind i væggen. Den anden halvdel er gået med at ligge og rode rundt efter den manglende motivation ovre på madrassen (pudsigt nok havde den heller ikke gemt sig i trussen denne gang) - Om de mange masturbationspauser så til gengæld har bragt mig tættere på mig selv, tvivler jeg på. I så fald kan man sikkert også komme lige lovligt tæt på sig selv.
Alligevel vil jeg vove at påstå, at jeg har været i god tro. Skal man tro de dristige artikler i diverse dameblade, er der nemlig ingen grænser for, hvad lidt kvalitetstid med nedre region kan udrette: Fra at dæmre hovedpiner og afhjælpe stress til at kurere dårlig ånde og redde verdensfreden. Jeg ved snart ikke, i hvor mange udgaver jeg har læst artiklen, der nogenlunde kan opsummeres sådan her: ”Engang troede man, at man blev blind af onanere, men nu ved vi, at det er sundt og i øvrigt helt normalt.”
Nu er det jo ikke fordi, jeg ikke kan se,
hvor de kommer fra, eller hvor de vil hen... Men vi lever altså i år 2014, og
gu’ er det normalt at onanere! Faktisk: I disse tider er det jo ligefrem
pinligt at indrømme, hvis man ikke
gør det (hvilket jeg i øvrigt ikke skal fordømme – vi vælger trods alt selv,
hvordan vi prioriterer vores tid, og jeg indrømmer, at der for mig ville være
tidsrelaterede fordele ved at lade være). Og hvis jeg på nogen måde føler mig
beskidt bagefter, er det kun fordi jeg har rullet mig i lagenskjolderne fra
sidste gang – det findes der trods alt råd for, og de koster mindre en række
psykologsessioner. Og godt nok er jeg mere eller mindre blind uden mine
kontaktlinser, men det kan da vel umuligt hænge sammen med…
Shit.
Shit.
Jeg mener bestemt ikke, at det er forkert at
masturbere syv gange om dagen - Hey, if you’ve got the time - why the hell not?!
Personligt har jeg bare en intention om, at jeg også skal nå andet her i livet – Såsom at tage
opvasken eller skrive en eventuel eksamensopgave. Det er heller ikke utænkeligt,
at man ville få noget ud af at trodse kulden og gå en tur i den friske luft og…
I ved… møde nogle mennesker. Derfor overvejer jeg nu at sætte kampen ind imod den
altbeherskende overspringshandling. Now, who's with me?!
Its good to have you back ;-)
ReplyDelete