urbansind: Emily i verden

Split (Kroatien) var sådan set fin nok - God stemning og fine strande. Men jeg må have haft noget dårlig karma dér fra mit tidligere liv, for 2 gange på samme dag, endte jeg i sådan nogle lidt øv-situationer - Først, da jeg helt uskyldigt går og betragter byen, og et par drenge kommer cyklende forbi mig og tager mig på brysterne. Senere, da jeg sidder og smører mig ind i solcreme, og en meget tyk og behåret kroatisk mand henvender sig til mig og peger på min solcreme. Jeg kan ikke tegnsprog, men jeg går ud fra at det betyder at han gerne vil låne den, så jeg smiler og nikker. Til min overraskelse vender han rykken til mig og gør tegn til at jeg skal smøre ham ind. I situationen virker det på en måde mere akavet at sige nej, så jeg ender med at give Kroatierfar den helt store tur, lige der midt på stranden i Split.

Så jeg sagde farvel til mine Aussie venner og tog færgen til Hvar, som er en ø helt syd i Kroatien. Dejlig ø, med flotte udsiger. Her var jeg på en bytur der endte med natbadning og solopgang på toppen af et bjerg med en Canadisk og en Amerikansk fyr jeg tilfældigt mødte.

Den Amerikanske fyr, Lex på 19 år, rejste jeg videre med. Han mistede noget af sin finger i en vaskemaskine ulykke da han var lille, og hans mor havde i den forbindelse vundet en sagsøgnings sag, det er de penge han rejser rundt for. Han er super fin, men han er ligeså impulsiv som jeg, hvilket resulterede i at vi var ved at stå af bussen ude i ingenting, imellem Kroatien og Bosnien. Vi blev begge grebet af hvor smukt der var, og bad buschaufføren om at stoppe. Heldigvis var det en voksen og ansvarlig buschauffør, som fik os til at indse, at det var en dum idé at stå af ude i midten af ingenting for at vente et døgn på næste bus.

Vi ankom til Bosnien ret sent om aftenen og havde ikke undersøgt hostels i forvejen, men vores redning skulle blive en bosnisk dame som tilbød at vi kunne sove hos hende for 7 euro. Så det gjorde vi! - sammen med en japansk mand der åbenbart havde fået samme tilbud. Den nat blev jeg vækket af japaneren der snakkede i søvne.

Mostar (I Bosnien Herzegovina) er den mest fantastiske by jeg nogensinde har været i! Mega smuk, og samtidig kan man stadig mærke krigen der. Da jeg var inde og udforske en gammel bombet bank, faldt jeg i snak med en ex soldat, han fortalte mig en masse historier fra krigen og viste mig sine dertilhørende ar. Bosnierne er enormt venlige og åbne! Han var godt nok alkoholiker, men han var venligere end andre alkoholikere med andre nationaliteter. Jeg tilbragte også en eftermiddag med en lille mand der sad på gaden og lavede ting af kobber, vi drak the og spiste kirsbær.

Vi på guidet tur rundt i Herzegovina. Vi så en masse spændende ting, men vigtigst af alt fik jeg opfyldt mit ønske om at bade i et vandfald. - Det er faktisk slet ikke så romantisk i virkeligheden, for vandet ved vandfald er meget koldere end alt andet vand i verden. Nu mangler jeg bare at ride på en hest, for at gøre min rejse fuldendt!

I går forlod jeg Lex, og begav mig ud på en 8 timers bustur til Montenegro, en by der hedder Kotor. I bussen mødte jeg 2 irske piger, som jeg har linket lidt op med. Kotor er omringet af bjerge, og er helt fantastisk smuk, men det hostel jeg bor på er lidt specielt. Udover at være ret beskidt, bor jeg på værelse med en MEGET overvægtig mand, som bare ligger i sin seng og hver 5 minut ruller han rundt og sprayer han sine knæhaser og sine fødder med axe.

Jeg håber i har det lige så dejligt som jeg!