Jeg ved ikke, om det var af nysgerrighed, feministisk pligtfølelse
eller for meget Sex and the City, men for cirka et år siden
besluttede jeg mig for at anskaffe og afprøve en vibrator, ja, den dag i dag undrer det mig
faktisk, at jeg ikke havde tænkt på det noget
før. Ergo klikkede jeg ind på en online shop, der sælger sexlegetøj, og
bestilte den famøse bullet vibrator. Ordren
faldt tilfældigvis på Valentines Day, men derfor har de jo nok ment, at det var
en hasteordre - I al fald stod postbuddet ude foran min dør i ret position med fingeren
på dørklokken og en pakke under armen allerede næste morgen klokken ti over
otte. Egentlig var jeg på dette tidspunkt på vej på arbejde, men jeg
konkluderede, at kontoret godt kunne unde mig at møde en time senere (jeg var vist
ikke så engageret i mit daværende telefonjob), og i stedet tog jeg pakken med
ind i gemakkerne for at studere den nyindkøbte genstand.
Frem af indpakningen kom en vibrator, der var så petit, at
den kunne være i en lukket næve. Og dog var den så kraftig i sine vibrationer –
skulle det vise sig –, at den i løbet af blot få minutter kunne sende mig tværs
igennem solsystemet, if you know what I
mean *wink wink*.
Og så kom jeg altså ikke på arbejde dén dag.
Den nye interesse eskalerede i de kommende dage, og det skulle
ikke vare mange ture til Merkur, før den lille genstand blev min nye bedste
ven. Den hjalp mig til at komme i stødet om morgenen, når jeg ikke kunne vågne,
og den beroligede mig om aftenen, så jeg bedre kunne sove. Men det stoppede
ikke hér. Jeg begyndte at finde onaniundskyldninger i alt, hvad jeg foretog
mig, og jeg kunne efterhånden ikke se en hel film til ende uden at stoppe den
flere gange for at nappe en lille hurtig én. Det begyndte at ligne en
afhængighed.
Ja, forskere mener jo, at der frigives et særligt hormon
under orgasmen kaldet oxytocin. Dette hormon øger den følelsesmæssige
tilknytning til giveren af orgasmen, hvorved der nok hyppigst hentydes til en menneskelig
sexpartner, men i mit tilfælde altså en vibrator, og så kan jeg jo ikke lade
være med at tænke: Er det mon muligt at knytte
sig til en vibrator…?
Jeg kom ikke svaret nærmere i denne omgang, for da min kæreste kom på weekendbesøg (hej, langdistanceforhold), gik vibratoren på midlertidig ferie i natskuffen. Ja, jeg burde nok bare have fortalt ham om den med det samme, men jeg var vel en smule flov over det uhæmmede forbrug, der i den seneste tid havde fundet sted, og så var jeg desuden ret klar på at bevise overfor mig selv, at jeg kunne stoppe, hvis jeg ville.
Jeg kom ikke svaret nærmere i denne omgang, for da min kæreste kom på weekendbesøg (hej, langdistanceforhold), gik vibratoren på midlertidig ferie i natskuffen. Ja, jeg burde nok bare have fortalt ham om den med det samme, men jeg var vel en smule flov over det uhæmmede forbrug, der i den seneste tid havde fundet sted, og så var jeg desuden ret klar på at bevise overfor mig selv, at jeg kunne stoppe, hvis jeg ville.
Men denne weekend skulle det gå op for mig, at jeg virkelig havde udviklet en afhængighed. Jeg var nemlig blevet så forvænt med vibrationerne, at jeg på ingen måde kunne klimakse uden min vibrator! Det endte med, at jeg måtte hive den op af skuffen og bringe mig selv til kulmination, imens min arme kæreste lå ved siden af og så på - OK, det synes han nok ikke var det værste i verden. Men dén nat, var det min lille vibrator, jeg knugede i hånden, da jeg lod mig opsluge af drømmenes verden.
HAHA
ReplyDeletehar du selv lavet tegningen?